Omkring 1880 til 1910: historicisme
Byhuse og villaer fra slutningen af 1800-tallet har ofte høje, rigt profilerede fodlister, brede gerigter med flere trin og kehler og gerne tredelte fodpaneler eller brystpaneler med fyldinger. Gerigterne står ofte på gerigtklodser. Her passer høje fodlister og tredelt fodpanel.
Omkring 1905 til 1925: skønvirke
Skønvirke er den danske udgave af jugend. Listerne er stadig profilerede, men formerne bliver blødere og mere organiske, og der dukker detaljer som buer og små ornamenter op. Et gerigt med buerække eller et antik gerigt passer godt til huse fra den tid.
Omkring 1910 til 1940: Bedre Byggeskik
Bedre Byggeskik-husene er de typiske, gode murermestervillaer med symmetriske facader. Listerne er enklere og mere stramme end før: trappede fodlister, gerigter med en enkel kehle og pærelister. Se trappet fodliste og pæreliste.
Omkring 1930 til 1960: funkis og efterkrigstid
Funktionalismen skærer ned til det nødvendige. Fodlister bliver lave og glatte, ofte med en skrå eller let afrundet overkant, og gerigterne bliver smalle. Her passer en enkel fodliste som vores fodliste i eg eller en lav liste i fyr.
Når de gamle lister mangler
Er listerne for længst skiftet ud, kan du ofte finde rester bag radiatorer, inde i skabe eller på loftet. Kan du finde blot et stykke, kan vi lave en kopi af den gamle liste.
Spørgsmål og svar
Hvordan finder jeg ud af, hvilke lister mit hus havde oprindeligt?
Se efter rester bag radiatorer, i skabe og på loftet, og se på nabohuse fra samme tid. Gamle fotos og tegninger fra kommunens byggesagsarkiv kan også hjælpe.
Skal alle lister i et hus være ens?
Ikke nødvendigvis. Fine stuer havde ofte mere profilerede lister end køkken og værelser, men listerne i det enkelte rum bør passe sammen.




